Blog

Gør jer klar – der er ikke længe til!

Indlæg fra Countdown Escape Rooms

Så er tiden endelig kommet: Om kort tid åbner vi dørene for Countdown Escape Rooms! Lige nu arbejder vi på højtryk for at gøre det hele klar til åbning i marts.

I mellemtiden tør vi godt løfte sløret for det første Escape Room ved navn Mumiens Forbandelse. Spillet tager jer på en rejse til det gamle Egypten, hvor opgaven er at finde en berygtet skat inden det er for sent. Det siges nemlig, at en farlig forbandelse hviler over det ældgamle gravkammer.

Med spillet ønsker vi at sætte en ny standard for Escape Rooms i Danmark med moderne teknologi, professionelt design og vigtigst af alt et skyhøjt ambitionsniveau! For at gøre oplevelsen autentisk har vi valgt at kaste os ud i en vild opgave: nemlig selv at lave et egyptisk gravkammer. Opgaven indebærer blandt andet at tegne, CNC-fræse og håndmale 23 paneler, der skal skabe fornemmelse af at træde ind i et virkeligt egyptisk gravkammer! I den forbindelse har vi også valgt (næsten) ikke at inkludere hængelåse i traditionel forstand. Hvad der venter i stedet, er vi spændte på at vise jer!

Med dette projekt har vi gjort vores ypperste for at lave et Escape Room af højeste kvalitet. Selv kan vi ikke vente til vise jer alle, hvad vi har brugt det sidste år på!

Book online

Booking

Kontakt os